Yachtskipper af 3. grad
Drømmer du om at forbedre din sejleruddannelse?
Kurset vil kvalificere dig til at sejle både over 15 m og op til 24 m i skroglængde.
Med et sønæringsbevis som Yachtskipper af 3. grad må du føre et fritidsfartøj på eller over 15m (men under 24m) i fart i Østersøen, Nordsøen, Den Engelske Kanal samt fart på de Britiske Øer, Irland, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster.
Uddannelsen, som er forberedende til Yachtskipper af 1. grad, bør være en naturlig overbygning på duelighedsbeviset for alle, der sejler offshore, uanset bådstørrelse.
Uddannelsen til Yachtskipper af 3. grad er udelukkende teoretisk, det er et krav at deltageren har et gyldigt duelighedsbevis for at gå op til prøven.
Kurset er opbygget af følgende 6 moduler:
- Vagthold
- Navigation
- Sømandskab og skibsteknik
- Meteorologi
- Søret og beskyttelse af havmiljøet
- Søsikkerhed og brandbekæmpelse
Kurset vil foregå mandage i vintersæsonen 25/26.
Kurset vil slutte med en eksamen, der giver dig titlen af Yachtskipper af 3. grad.
Prisen for kurset er 2.700,- for medlemmer af sejlklubben, og 2.900,- for ikke-medlemmer.
Hertil kommer kursus i søsikkerhed og brandbekæmpelse (ca. 500,-), eksamensgebyr (ca. 1.000,-) samt bøger og materialer.
Vejledende litteraturliste - ønsket bogpakke bestilles og betales ved tilmelding:
Uddannelse | Titel | Forfatter | Forlag / udgiver |
Y3 og Y1 | Afmærkning af danske farvande | | Søfartsstyrelsen |
Y3 og Y1 | Kort 1. INT 1. Symboler, forkortelser og begreber i søkort | | Geodatastyrelsen |
Y3 og Y1 | Sømandsskab og kommunikation for yachtskippere | Leif Rosendahl | Weilbach |
Y3 og Y1 | Søret for fritidssejlere | Kurt Skytte | Weilbach |
Y3 og Y1 | Søvejsregler | Carsten Jensen og Steen Nielsen | Weilbach |
Y3 | Terrestisk navigation | Niels Holland | Weilbach |
Y3 | Opgavebog i Navigation | Niels Holland | Weilbach |
Y3 og Y1 | Vejret på vandet | Mette Hundahl | Det Blå Forlag |
Y3 Undervisning er KUN undervisning- dvs. INGEN materialer
Y3 pakke 1 indeholder alle bøgerne
Y3 pakke 2 indeholder Sømandsskab og kommunikation for Yachtskippere, Søret for fritidssejlere, Terrestisk navigation, Opgavebog i navigation samt Vejret på vandet.
Vælger man pakke 2 eller kun undervisning, skal man selv sørge for manglende materialer.
For yderligere information, kontakt Sejlerskoleformand Heidi Ipsen på heidi@schouw-ipsen.dk